44

         Zumbahua

Så tidligt en morgen, hvor kulden ikke vil slippe knoglerne, går hun rundt i gaderne.

Verden er ét stort mørke, der venter på, at lyset fra horisonten giver los, fordriver kulden, opvarmer knoglerne. Hendes.

43

                              Baños

Drømmen om et hus på bjergskråningen med udsigt over hele byen og daglige skybanker drivende forbi og ind i huset gennem alle åbninger

Forlist og overgroet og genindtaget af dem som lever i tågen og svirrer i luften og formerer sig i alle hjørner og under græsset

Skyllet bort af troperegn og nyopstående vandløbs næring til markerne nedenfor og ovenfor i svimlende stejlhed

Glemt og fortiet da pengene løb ud i sandet og mellem fingrene og ned i foret på de forkerte

Skubbet langt ud i fremtiden hvor intet haster og nuet skubbes længere og længere frem i tiden

42

                             Puerto Lopez

Ridser og revner

livet der hævner

sig og dit øje

ser dig selv nøje

Nu kan du vende

om eller sende

blikke der spider

dem der ej lider

Og du kan springe

over og bringe

dig selv på fode

være den gode

Revner vil alle

møde og falde

i dem vil mange

vær ikke bange

41

      Canoa

Jeg stoler på dig, storebror

Så meget, at vi aldrig taler om det

For du er der bare

Altid

Jeg stoler på, at du stikker mig et par på skrinet

hvis der er noget, der ikke passer dig

Jeg stoler på, at du giver mig skylden

hvis det bliver opdaget, at der er forsvundet 2 dollars fra krukken oven på skabet

Jeg stoler på, at du vil synes, at jeg er en pivskid

hvis jeg vræler, når jeg falder af cyklen

Dig kan man stole på

Altid

40

        Mindo

Hvornår mødte jeg sidst 

dine øjne

for mere end et kort sekund?

Hvornår lod vi sidst 

blikket hvile

i hinandens?

Med et smil krusende

på læben?

Kun overskygget af smilet

i øjnene?

39

        Isla de la Plata

Skræppe op kan du ja, men hvad fanden er meningen?

Skal vi virkelig finde os i din evindelige råben og skrigen?

SOM DU DOG KAN BROKKE DIG! Over ingenting!

Har du virkelig ikke andet at foretage dig?

FÅ DIG ET LIV FOR HUNDE DA!!!

(ups – der kom jeg vist til at hæve stemmen en anelse...)

38

         Baños

Mørket falder på

Truende det nærmer sig

Snart indhylles alt

Eller ta´r jeg fejl?

Blir det bare hvor det er?

Falder ned som regn?

37

      Pailón del Diablo

Utæmmelig vildskab hærger verden

Uforståeligt fjendskab splitter mennesker ad

Ubegribelig galskab har bemægtiget sig hjerner og hjerter

Uantasteligt venskab kan redde os fra at blive fanget i dystopien

36

          Baños

Jeg ser dobbelt.

Som dengang jeg købte to kager, fordi der var rabat. Og egentlig ikke burde spise nogen af dem.

Som når jeg både ville have kaffe og the. Det smager virkelig ikke godt sammen.

Som dengang vi dobbeltbookede os selv og hinanden og måtte være to steder på én gang. Og kalenderen var helt tom næste dag.

Som dengang du opdagede, at du havde to kærester og droppede dem begge.

Som når jeg kan en andenstemme til en sang, men tier frem for at synge den to gange.

Som når jeg vil det hele og intet når.

Som når det er så svært at vælge, at dagen er gået. Og livet med.

Det er alt eller intet.

Jeg vil lukke det ene øje - nej begge to - og håbe, at det er gået over til i morgen.

35

         Cuenca

Musikkens boble bristede

Der blev en kort pause

Så fortsatte optoget gennem gaderne

Larmende i lyd og farver, dans og dronninger, hatte og gule balloner

Smil over hele femøren længere nede i rækkerne af skolebørn på obligatorisk festtur

34

                      Cuenca

Hvis det skulle være

så gik jeg her

Hvis jeg gik her

så ville jeg tælle jer

Hvis jeg gik her og talte jer

så ville jeg give op

Så det skulle helst ikke være

33

                                Cuenca

"I Wanna life en Chicago"

Jeg drømmer om

Jeg tænker på

Jeg ønsker mig

Og jeg er bare her

Dagen og vejen

Tager livet

Det passerer

32

        Guayaquil

Alle længes vi efter at fyldes op

med kærlighed

og mad

Alle kan vi falde for fristelsen

holder fast i den nemme løsning

det der er lige ved hånden

det vi holder i hånden

burgeren

Og colaen står parat

31

                           Cuenca

Det dyre hotel, vi aldrig så, og som minder mig om alt det, jeg aldrig ønskede. Alt det jeg aldrig gad eje, alle dem jeg aldrig gad møde, alt det jeg aldrig gad gøre.

For jeg var her, sammen med jer og vi så en flig af det virkelige liv.

30

                                        Churute

I et anfald af vandfald bliver du skarp i hjernen, så snart dets iskolde vand rammer dig.
Tanker står klart som på en skyfri dag midt i regnskovens ugidelige ulidelighed.

29

                                 Churute

Jeg skriver mit vers på kryds og på tværs.

Jonglerer med ord der blander sig og giver mening, hvis jeg er heldig.

Jeg er sig og mit tværs blander heldig mening.

Hvis på ord med kryds jeg jonglerer og giver på vers, der skriver.

Hvis jeg jonglerer mit kryds på vers, er jeg heldig.

Og der giver sig ord med mening, skriver og blander på tværs

Heldig på ord jeg skriver på! Blander vers og er tværs, hvis kryds jonglerer sig med mit jeg, der og giver mening.

28

     Guayaquil

Tyvene prøver lykken om natten

og også om dagen

og jeg prøver kræfter med lidt held

og dagen kan li´ mig

Ingen tvivl om at natten har en anden opfattelse

og jeg bliver indendøre

27

       Isla de la Plata

”Hvad laver du der?” spurgte jeg

”Jeg er bare det rette sted på det rette tidspunkt,

hvis sådan et ellers findes”, svarede skildpadden

26

       Puerto Lopez

Hankatte er noget troløst skrammel

Kun værd at samle på i kastreret tilstand (sic)

25

       Puerto Lopez

Mon ikke der findes andre farver end

sommerheleåretorange

elskmigligenurødt

sågrindaforfandenblåt

fremadforfuldfartgrønt

for slet ikke at tale om

inteterpinligtpink

fuldheleweekendenlilla

livetskallevesihøjtgearheletidenturkis

eller

jegerfuckingligegladgult?

24

         Isla de la Plata

Fanget i din egen lille rutinerutunde

vanens vandrette magt

lige ud efter stregen

og du når frem

til samme sted som du kom fra

23

      Puerto Lopez

Blæsten kan man ikke få at se

men den fejer alting væk som ikke er tøjret til stålwirer

Tiden kan man heller ikke se

men den blegner alting som ikke er printet i lysægte technicolor

Umærkeligt mørner minder

Evindeligt visner viden

Fortløbende falmer fantasier

Skræmmende skæmmes skarpsindet

Blødende blegner begivenheder

Ørkesløst økonomiseres ønsker

Dystert drænes drømme

Retfærdigt ridses rynker

Krævende krykkes kroppen

Alting fejes væk af livets kost ført af tidens hånd - og blæsten

22

          Stillehavet ved Canoa

Stille stille stille nu går sol i hav

natten kommer før du aner

en rest af i dag med et skin som rav

og glimt i bølgens baner

Det mørkner så sagte i det fjerne nu

jeg kan høre nogen sige:

” Så trist du forsvandt, men snart vil du igen
stå op i solens rige”

21

      Aldea Salamandra, Puerto Quito

Skrøbelighed

Altings

Stikkende og sart?

Magtesløshed

Også min

Vred og sårbar?

Hjælpeløshed

Omars

Voldelig og fortvivlet?

Kun blomsten kan fralægge sig et ansvar

PS: Jeg kan anbefale denne artikel: http://www.information.dk/527264

20

     Nambillo

Jeg hørte floden bruse

Jeg hørte blodet suse

Jeg hørte græsset gro

Jeg hørte nogen lo

Jeg hørte livet syde

Jeg hørte junglens lyde

Jeg hørte nogen skreg

Jeg hørte det var mig

Jeg hørte alles drifter

Men hørte jeg mon efter?

19

       Aldea Salamandra, Puerto Quito

Tortur at ligge en søvnløs nat og våge over livet

dit og mit bag myggenettet

mens det leves udenfor af dem der kan se i mørke

og indenfor af dem vi ikke ved er der

18

         Aldea Salamandra, Puerto Quito

Svævende lyserød på en sky

17

                             Aldea Salamandra, Puerto Quito

Næsten vulgær

med sine kødfulde blade

drivende af fugt

Næsten mest blær

med sine vandfulde fade

sivende af lugt

Næsten prekær

på sit rådfulde stade

rivende på flugt

16

       Nambillo

Udenfor eller indenfor?

Udsigt eller indsigt?

Jeg ved hverken ud eller ind...

15

      Aldea Salamandra, Puerto Quito

Grønt gror overalt

oppefra og nedefra

smitter af på flod

Varmen kan ej ses

sved der drypper uafbrudt

istap i min drøm

Luft filtrerer lyd

fugtigheden lukker tæt

kun cikadesang

14

      Mindo

Mit liv forfalder med møbler

Sengen holder mig fast helt mod min vilje

Reolen udfordrer mig og jeg må vende blikket væk

Skrivebordet slavebinder mig og tror det ved bedst

Komfuret glor olmt på mig, jeg tror det savner mig lidt

Mit yndlingsmøbel er sofaen, kun den holder virkelig af mig

Venter mig hver dag med længsel og solbestrålede timer i blændende passivitet
med katte der smyger sig og ligger i teske

Os kan man ikke skille ad

Os kan man ikke rykke en millimeter

Det er ren lykke i livets laden stå til

13

    Lodret over tågeskoven ved Mindo

Svævet er

en tillidsøvelse

Livet er

en tillidsøvelse

Kærligheden er

en tillidsøvelse

Hvor længe skal man øve sig for at kunne kalde sig mester?

12

       Mindo

Mig?

Hvem?
Mig?

Hvorfor kigger du på mig?

På den der måde?

Jeg løber jo bare rundt her og snuser

ved træet

på vejen

bag hegnet

i morgensolen

ved siden af natten

over larmen

under panikken

foran søvnen

og mellem bygerne og tågeskovens dis

Og så møder jeg nogle andre og de kigger ikke sådan

Hvad vil du dog?

Stop det der!

11

     Panamericana Sur

Kom hid, Per Kirkeby og alle I andre kimbrere

Kom hid, Lars Wilks og alle I andre svenske rundkørselshunde med eller uden skæg

Kom hid, hvor der også er rundkørsler - endda med rindende vand – eller næsten...

10

          Quito

Det sidste farvel

blev længe før

og det vidste vi ikke.

Vi tales ved på kirkegården

du skal også sige noget, siger niecen

jeg taler med hende inde i mig selv, siger jeg.

9

     Quito

Huse på skråning

kilet sammen som puslespilsbrikker

bliktag med bildæk

nedrullede gardiner og hvad skimtes i mørket

nedløbsrør og hvor løber det hen

hustrumishandling og kærlighed

en kamp for dagligdagen og en laden stå til og alt for meget sukkerrørssnaps

at skabe skønhed i slummen med grønt i urtepotter er godt for øjet

ituslåede ruder

frønnede brædder og parabol

strøm og den afbrydes man ved aldrig hvornår

kantede haver huse gavle tage tørresnore med vasketøj

I det puslespil uden umulig blå himmel der tager en krig leves et liv

og du opdager at hunden er løbet med den sidste brik

en person er på vej op ad trappen

8

       Calderón

Over pigtråd og mure med glasskår

gennem bilalarmer og skudsalver

forbi bevæbnede sikkerhedsfolk

og alle andre der passer på at passe godt på

omkring høje mure og krat med kolibrier

spreder eukalyptustræer deres duft af højland

i fugleflugt

7

                               Quito Centro

Jeg husker sangen, jeg husker Amanda

som løb gennem gaderne med et smil på læben

som løb gennem gaderne for at møde Manuel

Han vendte aldrig tilbage, du vendte aldrig hjem

men blev fundet i vejkanten uden for Santiago

henrettet af skud fra et maskingevær

Jeg husker dig Victor, som jeg husker Amanda

Lyt på: https://www.youtube.com/watch?v=XmDOOzfhIw8

6

      Hos Doctor Diego Acurio, Odontólogo. Quito.

Jeg kan høre et bor, men jeg kan ingenting se.

Jeg ville gerne kunne flytte mig, men jeg skal blive her.

Det er en visdomstand, der skal ud. De skal operere, fordi tænderne sidder så tæt, skære lidt i kæben, hive tanden ud og sy et par sting. Bare bedøvelsen virker.

Jeg bliver helt dårlig ved tanken og af de store røde piller mod betændelse.

Bliver helt bange for at du ikke kommer ud igen, ud i venteværelset her på 3.sal.

Hvor jeg venter, venter og venter, som havde jeg læst brugsanvisningen for lokalet.

Sådan er det vist at være mor.

”Det var da ingenting!” siger du og hiver selv stingene ud et par uger efter, nede ved Stillehavet. Tapre ørn.

5

                             Mercado Ipiales, Quito

Hønsefødder og gulerødder,

halsen også dit liv forsøder.

Kog en ko, lav suppe på maven,

garneret med lidt godt fra haven.

Ikke alt de på markedet har

er lækkert for en vegetar.

Rejer grå for så er de bedst,

at tømme deres tarme er ingen fest.

- man let kan miste sin lyst til mad

når alt man tænker er lort på fad...

4

      Panamericana, Calderón

Silende regn

torden og lynild

regnskoven skylles væk

siger nogen at nogen siger

splitte mine bramsejl

floder overalt

når regn er alt der er

3

                            Quito Centro, med udsigt til Panecillo

Tre kilometer over havet

plus minus

bjergene dikterer og vi følger strømmen

slangen af røde bremselys

2

      La Virgen de Quito, Panecillo

Knejsende jomfru på bakken

Gud give dig øjne i nakken

(Den sydlige del af Quito er langt fattigere og mere præget af kriminalitet end den nordlige, som hun er vendt mod)

1

100 DAGE PÅ ÆKVATOR 

I dag er det tre år siden, at jeg landede i Ecuador på næsten ubestemt tid. Det blev nærmere bestemt til 100 dage i en anden kultur og omgivet af en anden natur. Efter 90 dage var jeg illegal, for da udløb mit turistvisum. Det var lidt spændende uden at være farligt. Tror jeg nok. Som så meget andet når man rejser ud i verden - man ved aldrig helt...

Jeg kom hjem igen. Mange af os kender det lidt for godt. Vi kommer hjem fra en fantastisk rejse med masser af billeder, tanker, oplevelser. Og før vi får set os om, har dagligdagen generobret sit territorium i vores bevidsthed og lader os kun glimtvis skimte det eventyr, vi lod bag os.

Jeg har aldrig rigtig villet finde mig i det. Førhen lavede jeg konkrete fysiske fotoalbums med tekst fra mine rejser. Fik fremkaldt billeder i bedste kvalitet og skar dem til lige præcis som jeg ville ha´ dem – med en hobbykniv langs en analog lineal. Brugte et halvt års lange vinteraftener på at genfortælle min og familiens historie for mig selv og lod andre læse med. På sofabordet, når der kom gæster. Jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt, for at billederne og oplevelserne skulle leve længere end halvandent døgn ind i dagligdagen.

Jeg vil stadig ikke finde mig i det. Noget af mit nu 3 år gamle materiale fra de 100 dage på Ækvator blev til artikler i tidsskrifter og billeder til fotokonkurrencer. Men der er stadig så meget guld, synes jeg selv. Og jeg vil gerne dele det med jer. Bare lidt af det - og uden at I behøver besøge mit sofabord. Bare 100 billeder – ét for hver dag på Ækvator. Og nogle ord i vekslende mængde.

Det bliver ikke en kronologisk rejseskildring fyldt med sjove episoder med mine medrejsende og et kort, så I kan følge vores rejse. Den slags munterheder kan man finde i de blog-indlæg, jeg lavede undervejs på rejsen (se under marts-maj 2012).

I stedet vil jeg udfordre mig selv ved at lade det enkelte billede være afsæt for hvad der nu falder for. En tanke, en følelse, et haiku eller syv, en lille historie hentet fra Ecuador eller inde fra mig selv. Noget der supplerer billedet eller giver det en helt anden retning. Noget som er relevant for mig og måske kan give dig en lille oplevelse. Noget der peger videre ud i livet frem for bare at sige ”I was here!” med tre års forsinkelse. Jeg aner endnu ikke selv, hvad det udvikler sig til...

Følg mig de næste 100 dage på denne blog. Nyd hver dag et billede sammen med mig og læs, hvis du orker. Og fortæl mig gerne, hvad du tænker om det. 


Vi starter her:

    Quito, Ecuador

Flyvende Haiku i 10 kilometers højde og nedefter, tilegnet Matilde Mortensen

Flyver kloden rundt

snart med ho´det hver sin vej

vil vi gå og stå

Fyldt med kærlighed

slår jeg mine vinger ud

tyngdekraft intakt

Svæver over vand

over land og mere vand

højt i vilden sky

Der ti tusind er

afstand fyldt med kærlighed

kilometervis

Maven har et hul

der er plads til dig min skat

tomrum fyldes ud

Natligt Stillehav

blafren og lidt vingesus

favner os i nat

Flyet hælder lidt

nattens by er under mig

perler på en snor