48

        Pucausha

Kære smukke pige, kære sumaq sipas,

Inde i dit hoved, bag dine øjne og dit helt specielle smil er der en verden, som jeg ikke kender. Der er et sprog jeg ikke forstår, et væsen jeg kunne have lært at kende. Og du er ikke bare dig, du er din familie, du er din kultur, og du klæder dig som en kvinde gør lige præcis heroppe, hvor der så kort til himlen, og ingen andre steder.

Jeg så dem med mine egne øjne, ñawiiwanmi likalaa, med deres bare ben under de knælange sorte nederdele med blomstrende bort, deres hvide knæstrømper, deres sorte sko med en lille hæl om lørdagen og altid et farverigt sjal om skulderen, Og så selvfølgelig hatten. Vejrbidte kinder i den kolde vind.

Og jeg ser bare på, jeg forbløffes og forundres. Og ville ønske at jeg forstod, men jeg forstår ikke, mana hapisanichu.

Jeg ville ønske, at du havde lært mig quechua, for ét sprog er aldrig nok, huq simi mana askhachu yachanapaq.

Jeg ville ønske, at jeg kendte dig og ikke bare var gået videre, da jeg havde givet dig den dollar, du bad om, fordi jeg havde taget dit billede.