fredag den 23. marts 2012

TRANQUILA eller HVERDAG PÅ ÆKVATOR



Hvad indeholder en hverdag? Visse rutiner som at stå op og gå i bad, lave mad og vaske op. Bevæge sig fra et sted til et andet og tilbage igen, foretage sig noget og tale med folk undervejs i løbet af dagen. 

Det lyder helt som min hverdag som pædagog hjemme i Risskov. Men passer lige så godt på mit liv i Calderón, lidt nord for hovedstaden Quito i Ecuador. Og når nu lighederne, strukturen er trukket frem, må det siges, at også forskellene er til at få øje på. Tempoet f.eks. – og ikke kun fordi jeg nægter at stresse rundt, også fordi f.eks. et bad inklusiv hårvask kan tage alt imellem 5 minutter og 45 af de samme. Er dog så meget i afstressningsmode, at jeg ikke kunne drømme om at tage tid på det. Men måske er der ikke rigtig tryk på vandet, som så kribler ud i noget man ikke engang kan kalde en stråle. Og uden tryk er der heller ingen varme i vandet, for huset er ekviperet med en gasvandvarmer af mærket Nikon (og den hedder Instamatic, hvilket der nu ikke kommer mange billeder ud af) og en sådan kan kun arbejde, hvis der er et vist tryk.



PACIENCIA

Hvis ikke du er udrustet med en vis portion tålmodighed, så lærer du det her. Også når du kører i bus eller taxa. Det KAN tage under 20 minutter at komme fra midten af Quito til Calderón – om natten, når taxaen kører 120 på omfartsvejen Pereférico – men normalt tager det et pænt stykke over en time, uanset transportmiddel. For der er altid trafikpropper, værst morgen og sen eftermiddag naturligvis, hvor alle der arbejder i byen skal til og fra.

Lyder det slemt? Man vænner sig til det. 


UPS!

Ligesom man vænner sig til det der må være det modsatte af tysk grundighed = ecuadoriansk ”ups, det havde jeg ikke lige tænkt på...” F.eks. da slangerne fra gasflasken var blevet forbundet forkert, fordi håndværkeren Rodrigo, der er ved at lave nyt badeværelse til os, havde taget dem af og IKKE set efter, hvordan de sad, så de kom omvendt på. Det tog tre dage at opdage det og i de tre dage havde vi intet varmt vand. Men pyt…


MAN KAN KUN GRINE eller SÅ FIK VI GUACAMOLETOASTS…

Ligesom vi ikke kunne andet end at grine den aften, hvor strømmen gik. Det vil sige: først slap gassen op lige da vi var ved at koge grønne linser og havde rørt en pandekagedej! Vi vidste, at her var en ny gasflaske, men den var naturligvis låst inde på værkstedet, som først ville blive åbnet næste morgen. OK, hvad gør vi så? Jamen, komfuret har jo ikke blot fire gasblus, men også et elektrisk. Vi sætter da strøm til, men mon det skal have kraft? "No no" , sagde vores konsulent på telefonen, som i det øjeblik befandt sig til cocktailparty på det danske konsulat. OK, det gør vi så og langsomt kom der svag varme fra elblusset – OG masser af varme i ovnen nedenunder, så vi kunne jo også sætte noget derind. Hvis altså vi kunne åbne lågen… 

Komfuret var blevet hovedrepareret før vi kom, sikkert skilt helt ad og helt klart sat forkert sammen bagefter, for lågen kunne kun åbnes et lille my. Vi forsøgte at slukke for ovnblusset, men knappen gik af. Derefter at dreje på den resterende knop med en tang og DER gik strømmen. Det blev buldermørkt havde det ikke været for min datters nyindkøbte minihøjtaler, som hun havde tilsluttet sin iPod, og som lyste blidt og blåt ud i mørket. Så ved hjælp af den fandt jeg endnu engang mobilen og ringede til konsulatkonsulenten. "Jamen, I skal bare slå strømmen til på relæet ved siden af døren!" Der var intet at se. De havde jo hængt et pænt skilderi  med en latte fra Piazza Navona hen over det, så det var godt skjult der er moerket. 

Alt endte godt! Strømmen kom igen, gas fik vi næste morgen. Aftensmaden blev i stedet for pandekager med alt godt fra ækvator til de lækreste guacamoletoasts, pandekagerne fik vi næste dag til både morgenmad og aftensmad,og linserne blev et par dage efter til de lækreste linsefrikadeller med comino molido, spidskommen, flankeret af brune ris og pandestegte auberginer, rød og grøn peber og tomat. Og selv kogekedlen, der ofte strejker, var med os, så vi fik også aftenkaffe. Nu har vi udstyret den med en gul neglelaksplet, så vi ved hvilken side af stikket der helst skal vende opad, og derudover kildrer vi den lidt og puster blidt på ledningen, så virker den næsten hver gang.



TRANQUILA

Dagligdag i Danmark – ofte planlagt fra A-Z med logistiske krumspring fra et punkt til et andet. Vi forudsætter, at stort set alt går efter planen. Dagligdag i Ecuador – et forhindringsløb, regn med at intet bliver som planlagt, så er du på den sikre side og bliver glad for det, der lykkes.

Tranquila, tag det roligt.

1 kommentar:

  1. Spændende ting du oplever. Det er måske meget sundt at blive lidt ud det velkendte planlagte liv og opleve, at der skal held til at få pandekager Glæder mig til at læse om dine oplevelser her. hilsen Lene

    SvarSlet