85

       Cráter Pululahua

Det store sorte hul

Den sorg, man ikke kan se sig ud af

Den afgrund, man ikke kan se sig op af

Og så

Umærkeligt

Ad åre

Gror grønne spirer ud mellem sidebenene

Snapper efter ilt i den friske luft

Uhæmmet vildtvoksende skræmmende

Dækker krateret med muldjord

Og æsler

På bunden vil det altid være der

Det bundløse krater

Men kun fordi vi ved det

I dine livskloge øjne

Ses det som et mikroskopisk glimt i en brøkdel af et sekund i et ubevogtet øjeblik

Én gang hvert syvende år