91

                              Alausi

Det synes ikke udefra. Og alle tror, at jeg er den samme, som jeg altid har været. Men der er sket noget. Rynker er kommet til, men det er uvæsenligt. Den slags petitesser tåler slet ikke sammenligning med det, du ikke kan se, og som jeg ikke agter at fortælle dig. For det er mit, kun mit. Og hvis jeg deler det med dig, bliver du enten overvældet eller påtaget ligeglad, for det er alt for stort. Og uanset hvilken reaktion, du vælger, vil jeg miste det. For straks vil du enten overtage det eller skrumpe det, til det visner og jeg med. Jeg ville ellers gerne dele det. Hvis dele betød, at det så ville vokse, som celler der deler sig. Men sammen med dig går det ikke. Jeg er nødt til at holde det for mig selv og helt hemmeligt. Jeg tror såmænd, jeg tager det med mig i graven. Der vil det hvile trygt, sammen med mig, når den tid kommer. Og ingen vil nogen sinde vide, hvad det var, der var så vigtigt og stort.