mandag den 22. juni 2015

94

           Quilotoa

Hvad gemmer sig i skyggen, hvad gemmer sig i kløftens dyb?
Hvad gemmer sig i mennesket, facaden uanset?

Jeg aner skyggen vokse, jeg aner kløften søge lys
Jeg aner, der er mennesker, hvis tanker jeg ej tør høre

Længe har de hvisket, nu råber de i kor
De rejser sig som bjerget og risikerer magt som agt

De ytrer sig om farer, de ytrer sig om fremmedhed
De ytrer sig om penge, og de vil ikke dele

Vi mister vores Danmark, vi mister vores egenart”
Det, de allerede har mistet, var vigtigere end det

Deres tanker gør mig ondt, og jeg bli´r trist til mode
For også jeg er dansker, men bor i hele verden

Lad hele verden komme til os – nej, det er ikke så let
Men det er jo ikke nogens skyld, at det var os, der fødtes her

Jeg hørte dem blot hviske, nu taler de så højt
At også jeg må lytte, så fordomsfrit jeg kan

For søger vi og skyggen, eller flygter vi fra ubehag
Og lader vreden herske, da bli´r vi blot som dem

Når lyset rammer kløften, da håber jeg så inderligt
Det smelter deres hjerter, fordamper deres had og angst

Jeg håber, vi bli´r enige, om at vi er uenige
Men alle husker på, at mennesket kommer først

Ingen kommentarer:

Send en kommentar