Santo
Domingo de los Colorados
Vi
venter. Vi venter på bussen. Vi venter på en kølende byge, men
venter os egentlig ikke noget. Af noget. Af livet. Vi venter, for vi
har vænnet os til at vente uden at forvente. Noget. Måske en bus.
Og mens vi venter, kører livet forbi i store stinkende lastbiler
belæsset med klaser af bananer. Og ananas. Og cola. Og det kører
derhen, hvor det er ventet. Mens vi venter. Vi venter og tænker lidt
forsigtigt, uden at tanken kommer helt op til overfladen, at det
kunne være, at det vendte. At vi ikke altid skulle vente. Men det er
nok mere, end man kunne forvente.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar