72
Via
Aloag Santo Domingo
Første
gang, hun så det, vidste hun det. Der var ingen vej udenom. Alle
veje fører til Rom, men der var kun én vej frem for hende. Den lige
vej. Lige durk igennem, om så hun skulle sprænge sig vej og få skrammer
på albuerne. Hun gik i gang. Minutiøs planlægning sideløbende med
fuld fart frem. Uden at stoppe op og se sig tilbage. Hun kunne se det
forude, langt forude, men dog synligt. Og da hun endelig nåede frem,
mange år efter, fyldt med ar og skrammer, møgbeskidt med tjavset
hår og nedslidte negle og oliepletter dybt i huden, syntes hun, at
det var det hele værd. Hun stod der. Helt alene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar