onsdag den 20. maj 2015

72

     Via Aloag Santo Domingo

Første gang, hun så det, vidste hun det. Der var ingen vej udenom. Alle veje fører til Rom, men der var kun én vej frem for hende. Den lige vej. Lige durk igennem, om så hun skulle sprænge sig vej og få skrammer på albuerne. Hun gik i gang. Minutiøs planlægning sideløbende med fuld fart frem. Uden at stoppe op og se sig tilbage. Hun kunne se det forude, langt forude, men dog synligt. Og da hun endelig nåede frem, mange år efter, fyldt med ar og skrammer, møgbeskidt med tjavset hår og nedslidte negle og oliepletter dybt i huden, syntes hun, at det var det hele værd. Hun stod der. Helt alene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar