søndag den 31. maj 2015

82

       Quito

… nået dertil, hvor jeg savner mine minder. Og det går dagen med. Langsomt forsvinder de, og nogle er allerede helt væk. Grader af glemsel har længe løbet i mine årer. Umærkeligt snigende ædes de op, minderne.

Hvad er et liv, hvis ikke det ikke findes i ens minder? Hvad er et liv, hvis ingen nye minder lægges til? … kan stadig huske, at jeg kunne huske. Små glimt, men hvad skal de?

Glemslen vil favne alt. Uendeligt formørkes mine øjne, forvitres mit sind, forsvinder min lugtesans. I mig bærer jeg snart kun duften af dem, der gik i forvejen.

… kan stadig huske, at jeg kunne huske... har ikke andet lave end at prøve på at huske. Holde fast i at ville huske. Prøve på at huske, hvordan det var at huske... hvordan det var at have minder. Om et liv.

Kun i solens klare skin ser jeg, at der er liv. Derude. Minderne flagrer ud mod horisonten...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar